Nyheder til sejlere

onsdag 20. juni

Patrice Carpentier er en yderst erfaren solosejler. Arkivfoto

Sådan er ruten.

Tidligere Vendée Globe-sejler løbschef i historisk Golden Globe

Patrice Carpentier skal lede Golden Globe-sejladsen, der markerer halvtredsåret for Robin Knox-Johnstons første solosejlads Jorden rundt. 20 solo-sejlere er klar 1.juli, 30.000 sømil jorden rundt.

Kapsejlads | 08.03.2018 11:54 | Af: Sara Sulkjær

Fem gange har Patrice Carpentier sejlet Jorden rundt.

De to af gangene er det sket i en af verdens hårdeste singlehand-sejladser, Vendée Globe. Det er derfor en kompetent herre, som solosejladsen Golden Globe har hevet ind som race director:

- Jeg finder Golden Globe-sejladsen (30.000 sømil alene jorden rundt)ekstremt interessant, fordi det tager sporten tilbage til havsejladsens rødder, forklarer Patrice Carpentier til Golden Globe om sin nye stilling.

Sejler uden moderne udstyr 

Der venter ikke blot Carpentier en stor oplevelse, når starten går 1. juli, om lidt under fire måneder. Også deltagerne stævner ud på en ganske særlig sejlads, der i år mindes Robin Knox-Johnstons første sejr i en solo Jorden rundt-sejlads. 

Det er 50 år siden, i 1968/69, at den engelske sejler krydsede stregen og modtog prisen, som ingen senere vil kunne tage fra ham. En ekstraordinær præstation, ikke mindst taget de langt ringere navigationsmidler i betragtning. 

Meget er sket siden, hvor autopilot og avancerede GPS-kort er blevet fast inventar på de fleste sejlbåde.

Det er moderne udstyr, som deltagerne i Golden Globe dog godt kan vinke farvel til. På jordomsejlingen må de nemlig udelukkende bruge udstyr tilsvarende dét, Knox-Johnston havde ombord under sejladsen for 50 år siden.  

28-årig kvinde i feltet 

En udfordring, som 20 sejlere (se dem her) fordelt på 13 nationer indtil videre har taget op. De stikker afsted fra Les Sables-d'Olonne, Frankring, hvorefter de vil sejle langs Afrikas vestkyst for derefter at krydse Det Indiske Ocean, Stillehavet og Atlanten. 

Blot én kvinde findes i øjeblikket i feltet, den 28-årige brite Sussie Goodall. Tidligere har hun styret og trimmet sejl i Laserjollen, men har senere skiftet jollesejladsen ud med et job som offshore sejlinstruktør.  Se hende her: 



Minbaad.dk forsiden lige nu

ingen nyheder i denne liste

Til top