Nyheder til sejlere

onsdag 20. juni

Krydstogtskibet stikker 7,92 meter. Foto: Yachtworld

Krydstogtskibet stikker 7,92 meter. Foto: Yachtworld

Tag på dit eget cruise - krydstogtskib til salg for 1,5 mia.

Det er det flotte Rhapsody of the Seas, der nu sælges gennem Yachtworld. For knap halvanden milliard kroner kan skibet blive dit.

Store både | 08.03.2018 08:12 | Af: Sara Sulkjær

2.417. Så mange kan være ombord på det 279 meter lange krydstogtskib Rhapsody of the Seas, der netop nu er til salg i Italien. Passagerne, eller gæsterne og vennerne om man vil, kan fordeles på 1020 kabiner, skriver Yachtworld i sin salgsannonce

Selvom skibet, der er fra 1997, har rundet de 20 år, fremstår det endnu velholdt. Det skyldes ikke mindst den større renovering, som Rhapsody of the Seas i 2012 gennemgik.

Kun kvalificerede købere får information

Det har betydet fine oplevelser til skibets passagerer, der har nydt den særegne og personlige stil, der kendetegner Royal Caribbean's Vision-klasse, som Rhapsody of the Seas ligeledes er en del af. 

At skibet er eksklusivt understreges desuden at de få oplysninger, der gives i annoncen. Kun såkaldte kvalificerede købere kan få adgang til information om skibet. Vil du så langt, må du derfor vurderes at være i stand til at betale de 1.419.082.126 kroner, som krydstogtskibet koster. 

På Wikipedia fortælles det dog, at skibet blandt andet har to swimmingpools, seks barer og en klatrevæg. Også i denne video er det muligt at skabe sig et indtryk af charterskibet:



Minbaad.dk forsiden lige nu

ingen nyheder i denne liste

Til top