Nyheder til sejlere

onsdag 19. september

X4⁶ koster fra 3,6 mio. kroner med moms. Foto: PR-foto

X4⁶ koster fra 3,6 mio. kroner med moms. Foto: PR-foto

X4⁶ - fjerde familiebåd i X-linjen fra Haderslev

X4⁶ er en ideel familieturbåd, som man også kan sejle lidt kapsejlads med i løbet af ugen. Den er hurtig, stilfuld og sikker, siger designer Niels Jeppesen. Båden afløser X-46 fra 2003.

Kort Nyt | 08.03.2018 15:00 | Af: Troels Lykke

X-Yachts kommer nu med deres fjerde båd fra X-serien. I forvejen er der produceret en 43 fods, en 49 fods og en 65 fods.

Den nye X4⁶ bliver som de andre fra serien også med rodrig, blykøl og vakuumstøbt epoxyskrog blandt andet. 

Meget er sket i forhold til X-46

Sammenligner man båden med den ældre X-46, der blev bygget i 2003, er der sket meget.

Bådene vejer dog omtrent det samme, men den nye X4⁶ har et bredere skrog og mere volumen for og agter, hvilket naturligvis giver mere plads i kahytten, men også i cockpittet, der har en helt anden udformning.

Nu kan den nye også leveres med selvslående fok. Det hele er blevet mere komfortabelt, og linjerne på dæk er også gjort mere strømlinet i forhold til den ældre X-46, der også blev tegnet af Niels Jeppesen.

Sejlarelet på den nye X4⁶ er mindre end på X-46eren, der havde en stor genua. 

Flyder i vandet til september

X4⁶ koster fra 3,6 mio. kroner med moms, inklusiv en kvalitetspakke på 513.750 kroner.

Båden er færdigbygget til sensommeren i år.

Læs mere hos X-Yachts om den nye båd.



Minbaad.dk forsiden lige nu

ingen nyheder i denne liste

Til top