Nyheder til sejlere

lørdag 18. august

Hallberg-Rassy 57 på vej - 18 meter med centercockpit

Under Åbent Værft i Orust til august lancerer Hallberg-Rassy en ny stor båd, der vil befinde sig mellem værftets store modeller på 55 og 64 fod.

Kort Nyt | 08.02.2018 14:15 | Af: Troels Lykke

For nylig var minbaad.dk i Orust, nord for Göteborg, og teste den nye Hallberg-Rassy 340, mere om den senere, når vi har skrevet testen og klippet film derfra.

Nu kommer Hallberg-Rassy med en Hallberg-Rassy 57 til august.

En ikke helt billig båd. Prisen, oplyser værftet i dag til minbaad.dk, lyder på 18,74 mio. svenske kroner med moms. I prisen indgår også en del ekstraudstyr som fx hydraulisk rullemast og bovpropel samt Elvstrøm Offshore-sejl.

Båden, der er tegnet af German Frers, får som lillesøsteren Hallberg-Rassy 44 en bredere hæk og er med dobbelt ror, hvilket er første gang, at værftet gør det på en centercockpit-båd, som 57eren bliver det.

Stort dæk foran masten

Båden får et stort flushdæk foran masten, men centercockpittet bliver alligevel 2,9 meter langt. 

Luksusbåden får bovspryd på, så den lettere kan sejle med code-forsejl. Hallberg-Rassy 57 vises frem fra 24. til 26 august i Orust under Åbent Værft, hvor også danske værfter udstiller.

Hallberg-Rassy prøver nu med dobbeltrat i deres Hallberg-Rassy 57 med centercockpit, der er 2,9 meter langt.

Sådan er to udgaver af den nye Hallberg-Rassy 57. Værftets direktør Magnus Rassy fortæller, at værftet lige nu ikke har haft større ordretilgang i 11 år.



Minbaad.dk forsiden lige nu

ingen nyheder i denne liste

Til top