Nyheder til sejlere

lørdag 18. august

De sidste år inden sin sygdom nåede Troels Kløvedal at producere  to gamle drømme, serien om Danmark og en serie om græsk kultur og mytologi. Foto: Privatfoto

De sidste år inden sin sygdom nåede Troels Kløvedal at producere to gamle drømme, serien om Danmark og en serie om græsk kultur og mytologi. Foto: Privatfoto

Kløvedal til minbaad.dk: Jeg savner morgenerne på vandet

Morgenstunderne på Nordkaperen er svære at erstatte for den folkekære sejler, der kæmper med den uhelbredelige ALS-sygdom. Alligevel er døden ingen ulykke, forklarer Troels Kløvedal i interview.

Tur | 02.02.2018 13:24 | Af: Sara Sulkjær

Troels Kløvedal stikker hovedet op i cockpittet. Han går på dækket, strækker armene i vejret og lader sig falde ud over skibssiden med hovedet først. Han svømmer et par gange om Nordkaperen, mens morgenkaffen bliver klar. 

Er det ikoniske skib i færd med at besejle de store oceaner, nøjes Kløvedal med en morgenobservation på nogle af yndlingsstjernerne. For morgenerne ombord er noget ganske særligt og er i dag omsluttet af et stort savn hos den ALS-ramte sømand. 

Den ultimative frihed

Mens Nordkaperen sejler videre med nye besætninger og styrmænd, er den faste mand ved roret nemlig tvunget på land. Talen er taget fra ham, og vejret må sejleren trække gennem en respirator på gården på Djursland. 

Men sit gamle løfte om at gøre hver eneste morgen poetisk kan ingen fravriste den folkekære hippie. Heller ikke den uhelbredelige ALS-sygdom:

- Det med at gøre alle morgener på jorden poetiske er noget, man beslutter sig til. Jeg nyder stadig alle mine morgener, godt pakket ind i tæpper på min terrasse i min sydvendte bondehave, og hvis solen er fremme, følger jeg, at jorden drejer med skyggen på min flagstang som et solur, forklarer Troels Kløvedal i et mailinterview til minbaad.dk. 

Alligevel er der forskel på at slå øjnene op til azurblåt vand og gråvejr med kølige temperaturer. Friheden er en anden, og verden ligger åben på en ganske unik måde, når mennesket kaster sig ud på gyngende grund: 

- At sejle er på en måde den ultimative frihed. Man kan sejle lige derhen, man vil på jorden, forude ligger enten Anholt eller de maggalanske skyer på Sydhavets himmel, fortæller Kløvedal.

Faktum til virkelighed

Ikke mange kan med tyngde fremsige et sådant citat. Troels Kløvedal kan. Han har gjort faktummet til virkelighed. I 50 år har han besejlet verdenshavene. Utallige lande har set det 58 fod lange stålskib komme listende og har med åbne arme taget imod den langhårede sejler. 

Han har skrevet 18 bøger, lavet 49 TV-film og holdt næsten 2000 foredrag i hvilke, han har delt sin enorme viden om alt fra gamle skibsvrag på havbunden til stjernerne på nattehimlen. ALS vidste sejleren til gengæld ikke noget om, inden han i sommeren 2016 stod ansigt til ansigt med sygdommen.  

”Hvornår bliver jeg rask?” var Kløvedals første spørgsmål, da lægen konstaterende den uhelbredelige sygdom. Svaret blev hurtigt klart for den 74-årige sejler, mens andre spørgsmål fortsat svæver i det uvisse: 

- Jeg spekulerer meget over, hvordan jeg har raget denne sjældne sygdom til mig, der kun rammer 3 ud af 100.000. Lægerne ved ingenting, og det er mærkeligt, at man i 2018 lider af en sygdom, som man overhovedet ikke kan blive behandlet for, skriver Troels Kløvedal undrende. 

Et overfald i Grækenland i forbindelse med eventyrerens TV-serie om græsk kultur og mytologi ligger selv højt på sejlerens begrundelsesliste. Men ingen kan sige noget med sikkerhed. 

Døden er naturlig

Kun ved man, at sygdommen blot har ét muligt udfald. En pensionisttilværelse med søm, hammer og småreparationer på gården, lugning i haven og masser af tid med børn og børnebørn må Kløvedal derfor vinke farvel til:

- Jeg må nøjes med at være taknemmelig over det dejlige liv, jeg har levet i en verden uden verdenskrige og i fred og frihed, konkluderer den positive sejler. 

Et liv, som har været til inspiration for tusindvis af danskere. Hver dag modtager Kløvedal mails fra personer, for hvem eventyrerens mange sejladser har gjort en forskel. Netop dét, at få lov at dele og videregive, vækker glæde på Djursland. 

- Jeg giver jo livet videre til jer unge sejlere og til mine børn og børnebørn. Det er helt naturligt at blive syg og dø at det, slet ingen ulykke. Jeg har altid holdt af det naturlige, slutter den populære sejler, der nu må nøjes med poetiske morgener på gårdhavens bænk. 



Minbaad.dk forsiden lige nu

ingen nyheder i denne liste

Til top