Nyheder til sejlere

tirsdag 20. februar

Svensker vinder VM i H-båd - Høj Jensen tog bronze - opdateret

Den danske dominans er brudt i H-båden. Sejlmageren Henrik Edman fra Malmø skubbede den danske sejlmager og femdobbelte verdensmester, Claus Høj Jensen, af tronen.

Kapsejlads | 12.08.2016 20:50 | Af: Ricky Hansen

Sejlmageren fra Malmø har i mange år kæmpet for denne guldmedalje og nu lykkedes det endelig for Henrik Edman og besætning at hjemtage guldet. Holdet vandt også det svenske H-båds mesterskab i år.

Den professionelle sejler Staffan Lindberg fra Finland fik sølv og Claus Høj Jensen fik bronze, men disse to besætninger sluttede faktisk a´point, - kun 3 point færre end Henrik Edman.

Det hele blev afgjort i sidste og afgørende sejlads, som endte med at være en uskøn kaos forestilling.

Ifølge Claus Høj Jensen gik der kaos i sidste sejlads, fordi at vinden drillede og vendte 180 grader.

På krydsbenene sejlede vi med spiler og krydsede på lænseren. De 4 både med vinderchancer slap alle nådigt igennem sejladsen med stor afstand til resten af feltet. Det var uforståeligt at dommeren ikke valgte at afbryde sejladsen, da der stadig var tid til at påbegynde en ny.

Intet var heller ikke afgjort på vandet, da der skulle behandles en del protester indbyrdes mellem bådene. Vi havde lagt protest mod Henrik Edman for mærkeberøring, men den blev afvist fordi dommeren ikke mente, at vi havde gjort Edman tydeligt nok opmærksom på at han lavede en fejl”

Claus Høj Jensen er ok med 3 pladsen.

”Set i lyset af, at vi har haft 4 sindsygt fede og lærerige dage på vandet, hvor vi hver dag har kæmpet for hvert eneste point, så er jeg tilfreds.

Reelt var vi 4 både der sejlede dette VM og jeg under gerne Henrik Edman denne titel. Han har kæmpet længe for den og det passer mig godt, at vinderen blev en ægte H-båds sejler og ikke en professionel besætning, som sejlede H-båd disse 4 dage for lige at kunne sætte en VM pokal mere på hylden.

Stolt af sine gaster

”Jeg er så stolt af mine 2 gaster, Frederik Dahl Hansen og Rasmus Jørgen Andresen. Vi var virkelig ude og kæmpe, så mælkesyren gjorde av, og stakkels 20 årige Rasmus, der i sit unge liv har sejlet på Roskilde Fjord hang fast som en kat ude på fordækket i bølger, der kom rullende nede fra Baltikum. Vi fik rigtig meget lærdom med hjem fra dette stævne.”

Udover lærdom, så fik Høj Jensen teamets H-båd desværre en voldsom skade i stævnen, da en ikke så erfaren finsk deltager forsøgte sig med en kuskestart. ” Det var ikke sjovt, - der var direkte hul i stævnen og vi måtte mellem hver sejlads øse 100 liter vand ud af båden. Desuden brugte vi hele aftenen på 1 dagen til at reparere hullet, hvilket betød at vi ikke fik restitueret ordentligt. Det er ikke en undskyldning, men en oplevelse”

Svenske Michael Collberg, som få dage forinden vandt det svenske Albin Express mesterskab havde ikke fart nok i H-båden til at han kunne blande sig i topstriden. Alligevel slutter han som nummer 5, men der er hele 29 point op til 4 pladsen.

Bedste danske deltager uden for medaljerækken blev Poul Jensen fra Thisted Sejlklub. Thyboernes bedste sejlads var en 2. plads i 4 sejlads. Peter Dan Petersen fra Onsevig Sejlklub bliver nummer 12 og Mads P.G. Korsgaard fra KDY nummer 16.

Der deltog ialt 41 H-både i stævnet fra Danmark, Sverige og Finland.

Resultat.

1 Henrik Edman, Peder Edman, Bent Pedersen og Reimina Hansson. Sverige. 17 point

2 Staffan Lindberg, Thomas Hallberg og Manni Borg. Finland. 20 point.

3 Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Hansen og Rasmus Jørgen Andresen. Danmark. 20 point.

4 Petri Hillberg, Anssi Lyden, John Winquist og Lauri Lehtinen. Finland. 22 point.

Se meget mere på stævne siden. https://hboat2016.wordpress.com/

Læs mere om H-båden på www.h-boat.dk

Henrik Edman, Peder Edman, Bent Pedersen og Reimina Hansson vinder VM i H-båd foran den finske matchrace-sejler Staffan Lindberg på sølvplads og Claus Høj Jensen på bronzeplads. Nummer to og tre sluttede a-point, kun 3 point efter vinderen Edman, forklarer Ricky Hansen til minbaad.dk.

Høj Jensen havde glæde af en uerfaren finsk sejler, der kuskede ned og linjen, så Claus Høj Jensen og gaster drønede op i cockpittet og fik denne skade. I hver sejlads den dag tog danskerne 100 liter vand ind. Foto: Anja Dahl-Jensen



Minbaad.dk forsiden lige nu

ingen nyheder i denne liste

Til top