Nyheder til sejlere

tirsdag 20. februar

Claus Høj Jensen fører her over Henrik Edman. De to havde også en indædt fight, som ved VM i Finland. Edman vandt VM efter 20 forsøg. Foto: Jens Hjort

Løs krudt ødelagde start i Silkeborg

Mads Korsgaard fik aflyst sidste sejlads i Haarup Mixer Cup for H-både i Silkeborg og tog dermed andenplads efter verdensmester Henrik Edman fra Malmø. Høj Jensen var ikke helt glad. Galleri.

Kapsejlads | 05.10.2016 09:38 | Af: Troels Lykke

Det var ikke en VM-udtagelse, det var ikke et DM, da der blev sejlet Haarup Mixer Cup på Juelsø, foran Himmelbjerget i let, springende vind.

Men de 20 H-både gik op i det alligevel. Det ved minbaad.dk, for vi sejlede med i DEN 617 og tog en 7. plads, langt efter de førende både, viser resultatlisten

Der er vel 3-4 minutter til start

Og da filmen knækkede på dommerskibet og der tre minutter før start lød et skud i sidste sejlads, var vi sejlere godt forvirret.

- Der er vel 3-4 minutter til start, råbte formand for H-bådene, Henrik Toft, der sejlede med Morten Nielsen fra Roskilde, der tog en samlet 3. plads.

Men starten gik alligevel, men ikke for Mads Korsgaard og besætning, der lå og stillede riggen, da de med god grund var forvirret over hvorfor det umotiveret skud lød fra dommerbåden, der ellers havde lagt gode baner med krydsmærket lige i vindøjet, hvor vi vi sejlede på 25 minutter korte op-ned-baner.

Sejlads disket

Sagen kort. Mads Korsgaard sejlede ind før sidste sejlads og vi andre gennemførte, men uden grund for Korsgaard lagde protest mod sejladsen og den blev aflyst, selvom flagene på dommerbåden var rigtige.

Den diskede sejlads betød at Korsgaard rykkede op på en andenplads og Claus Høj Jensen ud af top 3, han havde ellers ført efter førstedagen i Silkeborgs super stævne.

En krølle på historien er at der havde været to omstarter med sort flag, hvor syv både var disket for tyvstart alligevel i sidste sejlads, blandt andet Claus Høj Jensen og Henrik Edman....

Se galleri fra stævnet



Minbaad.dk forsiden lige nu

ingen nyheder i denne liste

Til top