Nyheder til sejlere

mandag 22. oktober

I to år er der ikke blevet betalt havneafgift. Mon ikke at den velhavende nordmand nu betaler. Foto: Polisen Båtsamverkan Västra Götaland

Rig nordmand glemte båd i to år - troede den var solgt

Svensk politi ryster på hovedet efter de havde startet efterforskning af en stjålet Rinker Vee 342, som nu viser sig blot var glemt. Ejer troede båden var solgt.

Kort Nyt, Kort Nyt, Facebook | 28.03.2014 09:42 | Af: Troels Lykke

En Rinker Vee 342 har i to år ligget i havnen i Strømstad, tæt på politistationen. Ingen vidste hvem som ejede båden og derfor mente politiet, at der kunne være tale om tyvegods.

Havneafgiften blev heller ikke betalt i to år i centrum af Strømstad. Politiet lagde derfor en efterlysning ud på facebook og derefter tog de norske medier fat i historien, skriver TV2.no.

Og så skete der noget. Det viste sig at båden aldrig var stjålet. Den norske ejer havde blot glemt båden.

– Det er vel klart at man må være ufattelig rig for at kunne glemme en båd i denne prisklasse i to år, siger politiinspektør Tomas Andersson til expressen.se.

Båden har en værdi mellem 500.000 og 700.000 kroner. Nøglerne lå fremme på båden da politiet gik om bord.

- Ejeren troede vist at båden var solgt og han blev vældig overrasket, da han hørte at de ikke stemte. Det her viser, at man har ulige forudsætninger når det gælder økonomi, siger Andersson.



Minbaad.dk forsiden lige nu

ingen nyheder i denne liste

Til top